købe

See also: kobe, Kobe, kôbe, kōbe, Kōbe, kobé, Kobé, and kobë

Danish

Etymology

From Old Danish køpæ (“buy, purchase”), from Old Norse kaupa, past tense keypta, from Proto-Germanic *kaupōną, *kaupijaną, cognate with German kaufen and Dutch kopen. The Germanic verb is probably a loan from Latin caupō (“tradesman”).

Pronunciation
  • IPA(key): [ˈkʰøːb̥ə], [ˈkʰøːʊ]

Verb

købe (imperative køb, infinitive at købe, present tense køber, past tense købte, perfect tense har købt)

  1. buy
  2. purchase
  3. bribe

Conjugation
Inflection of købe
present past
simple køber købte
perfect har købt havde købt
passive købes købtes
participle købende købt
imperative køb —
infinitive købe —
auxiliary verb have —
gerund køben —

Descendants
  • Norwegian Bokmål: kjøpe
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.