djærv
Danish
    
    
Adjective
    
djærv (neuter djærvt, plural and definite singular attributive djærve, comparative djærvere, superlative (predicative) djærvest, superlative (attributive) djærveste)
- frank, forthright; brave, cocky
- 2017, Johannes Jørgensen, Romerske helgenbilleder, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:- Og Almachius sagde: «Hvorledes blev du saa djærv, at du tør svare mig saaledes?» Cæcilia svarede: «Saa djærv blev jeg af god Samvittighed og stærk Tro.»- And Almachius said: "How did you become so candid that you dare to answer me in that manner?" Cæcilia replied: "This candid I became through good conscience and strong faith."
 
 
- 1825, Carl Christian Rafn, Nordiske kaempe-historier efter islandske haandskrifter fordanskede ved Carl Christian Rafn, page 249:- ... hurtig i at fatte en Beslutning, og i alle Ting djærv og stærk, som det egner sig en Helt.- ... fast in the making of decisions, and in all respects brave and strong, as befits a hero.
 
 
- 1944, Hans Brix, Danske ordsprog:- En Hane er djærvest paa sin egen Mødding.- A cock is most cocky on its own midden.
 
 
 
References
    
    This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.